Sound Society '23

kollage-soundsocielty2
28. feb. 2023 06.32.29 CET
Audiocompagniet udstiller med COPLAND forstærkerne og du kan høre den "lille" musikalske CSA70 transistorforstærker, rør-hybrid forstærkerne CSA 100 og CSA 150 - samt den nye integrerede rørforstærker CTA 407. COPLAND er dansk udviklet og håndbygget i Danmark. 
 
Vi spiller gode vinylplader på vores REGA P10 monteret med REGA Apheta 3 pick-up, som forsyner den fremragende rørbaserede RIAA, Melto2 fra græske Lab12. 
 
Vi har naturligvis også fokus på streaming og benytter de nye LUMIN MUSIC netværksafspillere, både den komplette T# og den helt nye digitale Lumin U2 transport
 
Vi glæder os til at kunne præsentere en ny model i ELAC's VELA serie, nemlig den lidt store standerhøjttaler BS 404. Den nye model dækker et behov for en standerhøjttaler med lidt bedre bas-formåen, i denne ellers attraktive serie - og er forsynet med en god håndbygget 8" bas-mellemtone og den fremragende JET5 diskantenhed. Og for at tilfredsstille gæster med lyst til lidt mere bas, spiller vi også på ELAC VELA FS 408, som er en stor gedigen gulvhøjttaler...
 
NORDOST leverer kabler til weekendens setup - og du vil have mulighed for at høre forskel på udvalgte kabeltyper under vores demo'er.
 
Velkommen i suite 216
Oprettet i Nyheder Af Søren Vittrup

0 Kommentarer

Opret kommentar

In response to:



* Obligatoriske felter