Detaljer
Rega Aria MM og MC RIAA forstærker.
MM og MC Riaa i meget høj kvalitet. Rega Aria er en MM/MC RIAA der bygger på erfaringer fra udviklingen af reference modellen AURA MC.
Udvendigt deler Aria design med Rega's nyklassikere Brio-R og Apollo-R, der med deres halve bredde, i forhold til ”standard Hi-Fi” kan indpasses de fleste steder. På den måde kan man næsten kalde Aria ”en ulv i fåreklæder”, for det indvendige design trækker på Regas erfaringer fra topmodellen AURA MC Reference, men Aria er også med MM indgang.
MM og MC phono-trinene er i Aria opbygget som to fuldkommen separate forstærkere for bedst mulig lydkvalitet. Aria indeholder mange innovative design ideer, bl.a. en selvjusterende servo-kontrol, der sikrer, at MC indgangskredsløbene hele tiden yder deres optimale og kompenserer for eventuelle ændringer, enten i omgivelserne eller i driftstemperaturen. Anvendelsen af FET-transistorer sikrer, at der ikke er noget, der forstyrrer den følsomme magnetiske geometri i pickuppen.
Et væld af muligheder med Rega Aria:
Med Aria'ens justeringsmuligheder på bagsiden, er det nemt at optimere RIAA forstærkeren til enhver MC pickup, og på den måde få alle nuancer i musikken med. MM indgangen er opbygget med diskrete komponenter, højkvalitets kondensatorer og separate strømforsyninger. Den er ekstremt støjsvag og leverer en neutral og naturlig lydgengivelse.
Rega Aria er en oplagt partner til Rega Exact, Rega Ania og Rega Apheta 2 pickupperne.