Rega Planar 2
Fantastisk pladespiller til prisen!
Så er den her; den nye, længe ventede Planar 2, som giver meget mere lyd end RP1 og ikke koster nær så meget som den berømte P3.
P2 banker hele banden af andre gode pladespillere i prisklassen under 6-7.000 - ikke kun på lyd - men også på fantastisk flot håndværk hele vejen igennem.
Planar 2 - 2016 tilbyder nogle af de samme nyskabelser som Planar 3:
Plinten er en “ultrasonisk letvægtsplint” som giver hurtigere afklingning af ressonanser - noget af samme teknik som Rega bruger i de dyrere pladespillere, bare i en mere enkel og billigere version.
Motoren er den vibrationsfrie 24V AC motor som i modsætning til de gamle P2 er fast monteret i plinten.
Planar 2 er forsynet med en 10 mm tyk ”white flow” glastallerken, der er med sin hårdhed og stivhed giver det rette momentum i gengivelsen. Den er lige så flot lavet som den 12 mm tallerkenen på Planar 3…!
Planar 2 er monteret med Rega`s nye RB-220 arm, der brillerer med nogle helt nye polymer-lejer, Rega har arbejdet på at udvikle i mere end 3 år. Mange tænker nok ikke på det, men tonearmens lejrer er vitale for pickup’ens arbejde med at opsamle de små rilleudsving på pladen. Og man kan mærke forskellen ved blot at føre armen frem og tilbage over pladen. Fantastisk til den pris!
Armrøret er det samme helstøbte som på RB-360 armen fra P3 - og er forsynet med et lille kontralod, der giver bedre plads under låget, hvis man skal ændre VTA.
RB-220 armen er blevet mere ”plug and play” fordi Rega har besluttet at lave en fast antiskatingfunktion der passer til de fleste pickup’er.
Leveres med en Rega Carbon pick-up.