Vi har desværre ikke flere Rega RP8 - men bliv skrevet op på ventelisten til en brugt...
RP 8 er Rega's bud på den ultimative pladespiller, det ypperligste Rega indtil nu har lavet! RP 8 bliver bygget uden hensyntagen til materialeudgifterne.
Rega RP8 er en helt igennem nytænkt pladespiller i dobbelt-chassis som Roy Gandy og hans folk har arbejdet på i flere år. Selve plinten, der bærer hovedleje, tonearm og motor er konstrueret og bygget, så det er så let og stift som muligt - alt sammen for at minimere resonanser.
Den yderste ramme gør pladespilleren mere “stue-venlig”!? og har ellers primært den opgave at holde støvlåget på plads. Man kan selv vælge, om man vil bruge yderrammen, som ikke rører ved selve plinten. Man skal lytte godt efter, for at høre forskel på gengivelsen med- og uden yderramme og låg...
RP8 leveres standard med Rega nye top-tonearm RB-808, der er opdateret med bedre arm-rør, lejer og kabler.
RP8 strømforsynes fra en dedikeret TT PSU strømforsyning, der har valg af hastighed på fronten.
RP8 er forsynet med en tung, avanceret opbygget glastallerken i 3 lag. Lagene er lamineret sammen og giver den rette “svinghjuls-effekt” og døde stive konstruktion, der er medvirkende til den rene, dynamiske lyd fra pladespilleren.
Priser:
Vi anbefaler at købe RP8 med Rega’s håndbyggede topklasse MC pick-up Apheta - pris i alt kr. 23.995
RP8 kan leveres uden pick-up til kr. 15.995 - eller med en af Rega's håndbyggede pick-up'er:
RP8 inkl. Exact MM pick-up til kr. 17.995
RP8 inkl. Ania MC pick-up til kr. 19.995
Vi anbefaler placering på stabilt underlag, gerne Rega’s egen “hylde” RWB som er den bedste placering.
Suffice to say they all work together brilliantly and the RP8/Apheta combination reveals more music than most in its class, if not all. TonePublications.com
Lyd & Billede har testet RP8 og skriver blandt andet:
Lynhurtigt slår den til med frapperende dynamik. Dårlige indspilninger bliver bedre med RP8, gode indspilninger fantastiske. Selv om den altid giver en kritisk og analyserende præsentation, er den neutral nok i klangen til at lade musikken leve sit eget liv. Den stiller sig ikke i vejen og bliver tvær, fordi en lp lyder dårligt.
Musikken flyder så uanstrengt. Intet står i vejen, og alt virker legende let for den særegne Rega-spiller. Keith Jarrett Trios Still Live bliver en nydelse. De små berøringer med whiskerne er metalliske og vægtløse på samme tid. Kontrabassen trækker godt i buksebenene, og Jarretts spil flyder som varm honning fra det store Steinway-flygel. Med musikken i højsædet er teknikken ikke så vigtig, og Rega RP8 er et eksempel i den henseende. Hvor teknikken er til for musikken, ikke for teknikkens egen skyld.
Pengene værd
Den rendyrkede filosofi, hvor et overordnet mål skal opnås, minder mig om Formel 1 racerløb. Alt handler om at komme først i mål. Hvert led er lige vigtigt. Sådan opfatter jeg også Rega RP8. Intet er tilfældigt. Så er det også blevet til en af de mest gennemførte spillere, jeg har lyttet til. Det her er ikke en grammofon for dem, der lader sig forføre af forkromet stål, gennemsigtig poleret akryl og sumovægt. RP8 er en pladespiller for dem, der kun tænker på at få mere musik ud af rillerne og gerne vil betale ekstra for det, men ikke flere månedslønninger. Sådan set er Rega en af de high-end(-ish) pladespillere, der giver dig absolut mest musikglæde for pengene.
Læs hele testen